Selvværd – Et fundament til at indtage verden

Selvværd – et fundament for at indtage verden

I Center for Trivsel og Udvikling (CTU) arbejder vi med børn og unge fra familier, hvor der er eller har været en rusmiddel-problematik. Vi tilbyder behandling i form af individuelle forløb og gruppeforløb.

De udfordringer, børnene og de unge kommer med, er mange-artede og kan være alt fra manglende sammenhængsfølelse og forståelse af egen situation, skoleværing eller knas i parforholdet til massive omsorgssvigt og traumatiske oplevelser i kortere eller længere perioder. Det der er fælles for dem alle er, at der er eller har været problemer med alkohol, stof -eller pillemisbrug i deres familie.
Selvom problematikkerne vi arbejder med, er mangeartede, så findes der nogle temaer, der går igen hos næsten alle. Ét af de temaer er selvværd. Eller rettere; manglende følelse af selvværd. I nærværende indlæg vil jeg derfor zoome lidt ind på, hvad det her selvværd er for noget, og hvorfor det er så vigtigt.
Allerførst er det på sin plads at få defineret, at selvværd i denne forståelse er følelsen af egen værdi som det menneske, man er. Den følelse kan således være høj eller lav, og den kan svinge alt efter hvilke sociale arenaer man befinder sig i.

Den spæde start
Når det lille barn kommer til verden, er det som en lille ”verdens navle” fyldt med behov, som skal stilles af mor og far (eller de primære omsorgsgivere). Det lille barn besidder endnu ikke beskedenhed, evne til behovsudsættelse eller tålmodighed. Ej heller har det en følelse af at fylde for meget, være anmassende eller belastende. Derimod er det fuldstændig drevet af at få omsorgsgiverne til at hjælpe sig, og det lille barn kræver sin ret til at få stillet sit akutte behov for føde, søvn, trøst, tryghed samt opmærksomhed nu og her.
Fundamentet for et godt selvværd er den grundlæggende oplevelse af, at man er elsket, ønsket; at ens følelser og behov er vigtige, og at der er en interesse i én. Når barnet bliver mødt i sine behov, bliver det bekræftet i netop dét.
Det er i den lille familie, med forældrene, at dette fundament grundlægges og udvikles. Og det er vigtigt bl.a. fordi barnet, når det kommer ud i mødet med verden, finder ud af at der findes andre ”verdens navler”, og at det ikke altid er dets egne behov der kommer først, og der vil ikke altid være en nysgerrighed, interesse og en kærlighed til det lille barn, som vil kunne nærme sig forældrenes.

Når opbygningen af et godt selvværd bliver vanskeligt
Dér, hvor barnets selvværd kan blive udfordret, er selvsagt særligt dér, hvor forældrene ikke kan læse og møde barnets behov. I familier hvor mor og/eller far f.eks. har en afhængighed af alkohol, kan det være svært at sætte barnet først, netop fordi afhængigheden og hvad der følger med den, fylder mere. Noget af det, vi har set med nogle af de børn og unge vi har i forløb, er at det i familier med rusmiddelproblemer ofte kan følge med, at forældrene er følelsesmæssigt distanceret eller slet ikke til stede. Enten fordi de er påvirket af et rusmiddel, abstinente, eller fordi de er fokuseret på den anden forælders afhængig-hedsproblem.
Nogle gange medfører det også hos forældrene en uforudsigelig, aggressiv adfærd, psykiske sammenbrud og grænseoverskridende handlinger overfor barnet. Der kan være forældre, der forsøger at skjule afhængighedsproblemet overfor barnet og lave bortforklaringer som kan bevirke, at barnet bliver forvirret og usikker på egne oplevelser af situationen. Der kan også være trusler om at barnet vil blive fjernet, hvis det ikke bliver holdt hemmeligt, hvad der foregår derhjemme.
Når hverdagen er præget af den form for kaos, som er eksemplificeret ovenfor, kan det være næsten umuligt for barnet at opbygge et højt selvværd, fordi afhængigheden og hensynet til det, altid vil komme i første række. Barnet vil skulle lære at agere og navigere i forhold til forældrenes behov, som led i en overlevelsesstrategi, frem for at mærke efter eller reagere på egne behov og følelser.
Fra nogle af vores unge har vi eksempler på, at de i deres barndom har haft en hverdag med mange bebrejdelser, skældud og sågar vold. Nogle mindes at være flygtet fra hjemmet med den ene forælder, når den anden blev for aggressiv, uden at der nogensinde blev talt om det efter-følgende. Sådan var det bare.
For mange af de unge har skoletiden været meget vanskelig. Når det har været svært at koncentrere sig og svært at rumme alt det, der skal foregå i en skole, når livet derhjemme var i kaos, har de ofte fået en oplevelse af passe dårligt ind i skolen. Det faglige har ofte haltet, og mange har tilmed også haft en skolegang præget af mobning.
Så når mange af de unge vi møder, ofte har et meget lavt selvværd, så hænger det tit sammen med, at de kontinuerligt er blevet vist, at de har mindre værdi end f.eks. alkoholen, og at deres følelser, behov og forståelser ikke har været vigtige at forholde sig til. Ligeså hænger det også sammen med, at det netop foregår i de år, hvor de danner deres selvforståelse.
Barnets forståelse af sig selv bliver især opbygget af dét, de mennesker der er rundt om dem, fortæller om dem. Både til barnet selv og det de fortæller til andre om barnet (når barnet hører det). Det er her de får at vide: ”Du er god til at lege med andre; du er kærlig; du kan godt lide at male…” etc. Men det er netop også her, de risikerer at blive uhensigtsmæssigt bebrejdet og får at vide, at de er belastende, og at de f.eks. skaber problemer i skolen. Hvis de ovenikøbet bliver mobbet i klassen med at være grim, dum eller ulækker, så er det dén forståelse af sig selv, de ofte står tilbage med og den værdi, de tillægger sig selv.

Hvorfor al den snak om selvværd?
Årsagen til, at selvværdet er så relevant at kigge på, er at man godt kan argumentere for, at det ligger som fundament for måden man tager del i og griber verden an på. Ofte kommer lavt selvværd i form af selvbebrejdelser, skyldfølelse og frygt for, hvad andre tænker om én. Det kan f.eks. vise sig på den måde, at man arbejder meget hårdt for at please andre, bruger afsindigt meget tid på at overveje samtlige skridt man tager (f.eks. hvad man vælger at tage på af tøj), fordi man er bange for, hvad der tænkes om én. Det er et helt enormt hårdt arbejde at skulle forholde sig til, hvad andre kan tænke om én samtidig med, at man måske selv tænker om sig, at man er grim, dum og næsten ingen ret har til at være her.
Hvis det er sådan et fundament, man har, når man skal deltage i verden, bliver det utrolig vanskeligt at klare sig godt i uddannelse, arbejdsliv, i parforhold, i forældrerollen – ja, i selve det at være menneske – og det er derfor, det er så vigtigt med et fokus på selvværdet.

Hvordan arbejder vi så med det selvværd?
De unge kommer til os af forskellige årsager, og det er sjældent at det er selvværdet alene, vi arbejder med. Men det har altid en plads, og der bliver altid arbejdet med det, hvad enten det er eksplicit eller implicit.
Der kan aldrig blive tale om én bestemt måde at gribe de forskellige børn og unge an på – det er altid forskelligt. Men noget af det, vi f.eks. kan arbejde med ift. Selvværdet, er at give de unge nye perspektiver på deres oplevelser i barndommen, og hjælpe dem til at forstå at de reelt ikke ejer den skyld, de ofte går og bærer på. Vi hjælper dem til at forstå årsager og bevæggrunde til nogle af de handlinger og problematikker, de skammer sig over, og som de er blevet bebrejdet for, så de får mulighed for at se sig selv med mere milde øjne og som mennesker, der har reageret og ageret med meget få redskaber i bagagen, på fuldstændig umulige omstændigheder.
Vi er godt forankret indenfor den positive psykologi, der ikke som mange (mis)formoder, handler om at alting skal være positivt, og at vi ikke vil tale om problemerne. I modsætning til samtlige andre psykologiske retninger, der har stort fokus på psykiske sygdomme og svagheder, så beskæftiger den positive psykologi sig derimod med menneskepsykens sundhed og styrker. Det betyder for os, at vi er meget nysgerrige på den unges ressourcer og styrker og på at hjælpe den unge til at få øje på, hvor helt unik han eller hun er. Det handler også om at give de unge bevidsthed om, at han eller hun har mulighed for at tage livet i egen hånd og også gøre noget aktivt for at få det bedre.
Arbejdet med selvværdet, er arbejdet med følelsen af egen værdi. Og dér, hvor det nogle gange kommer til udtryk at den unge faktisk har fået et mere styrket selvværd, er når han f.eks. fortæller om, at han nogle dage forinden havde sine venner på besøg, som så mange gange før. Men at han denne gang lagde mærke til, at det faktisk kun er deres musik de må høre, at de roder køkkenet til uden at rydde op, og at de egentlig ikke viser nogen interesse i ham – og at han faktisk ikke synes, det er okay. Det er bl.a. her den unge begynder at se sig selv som et værdifuldt menneske, der fortjener nogle gode venner der giver noget igen. Dét er et godt skridt på vejen mod at føle at man har en ret og en plads i denne verden, på lige fod med alle andre.

Tid og investering
Der findes desværre ikke en ”quick fix” på en hårdt belastet barndom og en forståelse af sig selv som værende uden værdi. Det tager tid og kræver investering, både hos behandleren og hos den unge. De unge skal have opbygget en tillid til, at behandleren rent faktisk gerne vil dem, og at de kan stole på at behandleren tager dem alvorligt og mener det, han eller hun siger.
Derfor er det også vigtigt, at man som behandler bruger sig selv som menneske. At man reagerer og responderer autentisk, at man normaliserer at mennesker ikke er perfekte, og at man nogle gange godt bare kan sige ”pyt med det”. Der kan være behov for at behandleren lærer og viser den unge, at alting ikke behøver at være sort/hvidt, og at man ikke behøver at tage alting dødalvorligt. Og hvis der er nogen der ikke kan lide én, så kan man faktisk ikke vride armen om på dem, for at få dem til at ændre mening, og at man måske bare i stedet skal bruge sit krudt på nogen der kan. Så kan livet blive lidt lettere.
Men det tager tid at finde ud af, og det er derfor det er så vigtigt, at der findes tilbud som CTU, hvor der rent faktisk er den tid til – og mulighed for at investere i børnene og de unge, uden at de skal betale for det. Det ved alle de, der henviser til os også. De arbejder ofte med nogle rammer og en lovgivning der begrænser deres muligheder for at give de unge dét, de som fagpersoner vurderer, vil være bedst for dem.
Derfor sætter vi stor pris på vores samarbejdspartnere og dem, der henviser til CTU, fordi vi er alle sammen mennesker, der fra hver vores position, og hver vores rammesatte handlemuligheder, brænder for de bedste muligheder og et godt liv til alle.

Tea Berg Skailand, behandler i CTU
Cand.pæd. i pædagogisk psykologi