Projektbeskrivelse

Individuelt efterværn i en boligsocial sammenhæng på Lolland-Falster

Formål
Formålet er at udvikle og afprøve en systematisk model, hvor en kombineret individuel og boligsocial indsats skal sikre at unge mellem 16 og 23 år, som har været anbragt udenfor hjemmet, bliver socialt inkluderet i samfundet i Guldborgsund og Lolland kommuner.

Der er vedhæftet et skema som viser projektets forandringsteori. Skemaet viser den forventede sammenhæng mellem aktiviteter, resultater og virkninger på kort og langt sigt.

Projektet tager udgangspunktet i, at de unge befinder sig i en usikker og til tider kaotisk situation, udenfor samfundets hovedstrøm. De fremstår delvist ekskluderede fra de sociale sammenhænge som bolig, arbejdsmarked og familie. Samtidig er tilgangen til de unge, at deres situation og deres oplevelser af situationen er individuelle. Det er derfor tanken, at projektet kan give projektdeltagerne mulighed for at få formuleret deres egen oplevelse af deres egen virkelighed på en sådan måde, at de kan hjælpes til selv kan forandre den og dermed i løbet af perioden i projektet opnår at blive inkluderet i samfundets sociale sammenhænge.

Målgruppe

Målgruppen er unge mellem 16 og 23 år, som har haft ophold udenfor hjemmet, og som ikke længere ønsker at benytte sig af eller ikke får tilbudt et kommunalt efterværnstilbud i Lolland og Guldborgsund kommuner. De unge vil hovedsaligt være mellem 18-20 år.

Projektets kapacitet er på ca. 14-20 unge i løbet af en 3 årig periode. Nogle vil have kontakt gennem længere tid og andre i kortere tid. Selve kontaktintensiteten forventes at variere meget, idet nogle unge vil få tilbagefald indimellem med behov for mere intensiv bistand, mens andre vil klare sig selv, og dermed ophører med kontakten i perioder.

I takt med at de deltagende unges støttebehov gradvist bliver reduceret, vil der blive optaget nye unge i projektet. Projektet modtager unge af begge køn uanset etnisk baggrund.

Projektet skelner mellem mål for den enkelte brugers personlige situation og mål for den enkeltes udbytte af deltagelse i lokalsamfundet.

Mål på brugerniveau

Orden i den unges tilværelse:

  • Stabilisering af boligsituation – aftaler med lokale boligselskaber
  • Lære at organisere og håndtere dagligdagen
  • Lære at formulere mål – og arbejde med mål
  • Lære at håndtere familie, kæreste, venner
  • Lære at håndtere forhold til myndigheder og arbejdsgivere
  • Forbedrede læse- og skrivekompetencer
  • Adgang til arbejdsmarkedet eller uddannelse – aftaler med jobcenter/virksomheder/udd.steder
  • Forbedrede levevilkår, herunder sundhedstilstand – aftaler med læger/tandlæger/fitnesscenter​

Den unge i samfundet:

  • Lære samfundets spilleregler at kende
  • Lære rettigheder at kende og lære at gøre brug af dem (sundhed, kultur, politik)
  • Forbedrede sociale netværk
  • Involveres frivilligt (bruger-bruger hjælp) i eget lokalsamfund​

Dokumentation

Logbogsmetode

Logbogen omfatter registrering af faktiske aktiviteter, output af aktiviteten og skønnet outcome af aktiviteterne.

Logbogen føres af medarbejder og ung sammen.

På baggrund af logbøgerne foretages en årlig registrering af aktiviteter, output og outcome.

Dokumentationen sker gennem årlige statusrapporter, hvor resultaterne dokumenteres ved hjælp af de indsamlede data fra logbøgerne.

Der udarbejdes endvidere to måleredskaber. Et om håb og livsmod (Hope scale) og et om hverdagsfærdigheder (living skills scale). Begge redskaber udarbejdes sammen med den unge ved afslutningen på coachforløbet (se nedenfor) og igen ved projektets afslutning.

Skemaerne udfyldes af coach og den unge sammen.

Metoder og aktiviteter

Projektet er en kombineret individuel og boligsocial tilgang i forhold til den enkelte bruger af projektet.

Endvidere indgår der kapacitetsopbyggende aktiviteter for projektet.

Individuelt arbejde:

Udgangspunktet er, at de unge er forskellige, har forskellige behov og kompetencer, og derfor skal behandles helt individuelt, og det skal ske på et ligeværdigt grundlag. Der foretages en afklaring af den unges behov indenfor de første 14 dage af kontakten.

Formidling af tilbud:

Formidling af tilbuddet til de unge. Her anvendes moderne kommunikationsformer – f.eks. flyer og webside. Projektet opretter egen facebookgruppe.

Opsøgende arbejde

Unge som henvises af kommunerne kontaktes indenfor 24 timer med det formål at få afklaret de unges oplevede behov, og som udgangspunkt tage fat om de oplevede aktuelle behov for at opnå en god kontakt med den unge.

Coachingmodel:

I arbejdet med de unge anvendes der en sammenhængende model som tilgodeser, at der sideløbende tilbydes en personlig og en social udviklingsproces. Dertil anvendesflere forskellige arenaer med varierede krav til de unges kompetencer fra individuel coaching til handlende fællesskaber.

Mange af disse unge har manglende tiltro til egen formåen og mistro til omgivelsernes forventninger til dem. For at vende det ofte negative billede og tilgang den unge har mødt, så starter dette projekt med at skabe en proces, hvor den unge arbejder med at afklare eksisterende styrker og dernæst arbejdes der med at rejse håb hos de unge om en anden fremtid.

Projektet kombinerer forskellige metoder, som udvikler såvel individuelle psykologiske kompetencer som sociale kompetencer.

Til den individuelle udvikling anvendes coaching, Coachingen er evidensbaseret og anvender kombinationer af kognitive og andre psykologiske tilgange med særlig fokus på mønsterbrud.

Projektets tilgang er, at den individuelle udvikling sker i samspil med andre, og at det derfor er vigtigt at iværksætte styrede forløb, som faciliteter individuel udvikling i samspil med ligesindede, så alle får mulighed for at bidrage til fællesskabets udvikling.

Modellen omfatter:

​Undervisning

·​Som opstart på forløbet kan anvendes en undervisningsform, så de unge opnår et andet syn på sig selv med det formål at skabe et fundament for udvikling, herunder personlige og sociale kompetencer. Metoden, som skal afprøves, kombinerer en tilgang med rod i positiv motivation, capp-styrker, samt håbteori. Det er et undervisningsforløb, som er udviklet i England til at rejse håb hos mennesker, som har haft et psykisk nedbrud. I den kommende tid afprøves undervisningsforløbet i Slagelse kommune.

Det er et systematisk undervisningsforløb med tre timer ugentligt i 10 uger. Forløbet er tilrettelagt således, at den enkelte unge kommer til at arbejde med mål med udgangspunkt i allerede tilstedeværende styrker. Dette medfører at den unge:

​- får øje på andre sider af sig selv

​- får redskaber til at være målrettet

​- får succesoplevelser når målene nås

​- opdager, at det er muligt at påvirke egen tilværelse.

·​Individuel coaching.

Den individuelle coaching indebærer, at den unge får støtte til at træffe valg om personlige forhold og føre disse valg ud i livet, og derigennem skabe et nyt liv for sig selv.

I den individuelle coaching får den unge støtte til øget selvværd og rustes til at indgå i sociale samspil med andre unge.

Hver ung får tilbud om et samtaleforløb på 20 gange en time i løbet af et år. De første 3 måneder hver anden uge og de efterfølgende 9 måneder en gang månedligt.

Der arbejdes systematisk med en gameplan, hvor de unge trænes i at sætte mål og at nå målene.

Hvad kan jeg, Hvad vil jeg og hvordan gør jeg det?

Der anvendes spørgeredskaber, som udfordrer den unges eksisterende mønstre.

De unge får arbejdsopgaver med at nå målene mellem samtalerne.

Der arbejdes med opgaverne i samtalegrupper (se nedenfor).

Resultatet evalueres sammen med rådgiverne ved næste samtale, og der sættes nye mål.

Samtaleforløbene er flexible, og tilpasses den unges liv mht. tidspunkt og omfang.

·​Samtalegrupper

Samtalegrupperne er et lille tryghedsskabende læringsrum, hvor de unge har mulighed for at lære af hinanden, for at opleve at livet kan takles på mange forskellige måder og se, at der kan være flere tilgange til en problemstilling end den enkelte unges egen tilgang.

Samtalegrupperne indebærer, at de unge lærer af hinanden, og kommer til at se flere muligheder end den enkelte unges egen tilgang rummer.

Hver samtalegruppe består af ca. 6-7 unge. Grupperne er kønsopdelte. Samtalegrupperne arbejder med tematiserede emner.

Der arbejdes med en buddyfunktion, hvor hver unge får en anden ung som buddy i gruppens arbejde, så de lærer at hjælpe hinanden og lærer hinanden at kende. Der skiftes buddy hver gang. På den måde lærer de unge hinanden bedre at kende og flere at kende. Samtalegruppen er et handlerum ikke et terapeutisk rum.

Samtalegrupperne finder sted fredag eftermiddag, så de kan danne afsæt for aftaler mellem de unge om aktiviteter i weekenden.

Samtalegrupperne finder sted hver anden uge de første tre måneder, og en gang månedligt de næste 9 måneder.​

Undervisning

De unge tilbydes en it-baseret læring i brug af it-baserede hjælpemidler til læse- og skrivekompetencer. Det er erfaringen, at mange af de unge fra denne målgruppe har skrive- og læsevanskeligheder. Erfaringerne med brug af disse hjælpemidler i forhold til ufaglærte medarbejdere på produktionsvirksomheder overføres til projektet (Se nærmere om disse erfaringer på www.styrkpotentialet.dk).

Frivillige voksenhjælpere (mentorer)

Frivillige voksenhjælpere (mentorer), rekrutteres.

Der skelnes mellem voksenmentorer (voksenhjælpere) på arbejdspladsen, uddannelsesstedet og i lokalsamfundet/boligområdet/fritidslivet.

Der arbejdes med at anvende frivillige voksenhjælpere (mentorer) som ligeværdige samarbejdspartnere med de unge. Det kan f.eks. være i forbindelse med indflytning i bolig i alment boligområde eller i forbindelse med ansættelse i job på arbejdsplads. Det kan også være ved opstart i forening, så der er en frivillig som modtager, og hjælper ud fra en reference som erfaren beboere, medarbejder eller medlem, der kan give et godt råd, når den unge er usikker på situationen, frem for at den unge udebliver på grund af usikkerhed overfor den nye situation.

Efter behov kan der tilbydes efteruddannelse til frivillige voksenhjælpere.

Unge-til-unge hjælp

Projektet vil forsøge at arbejde med andre unge som støttepersoner (bruger-brugerhjælps princip). Det kan være interesserede unge, f.eks. under uddannelse eller unge som starter i projektet, og som har gennemført et coachingforløb. I coachforløbet indgår samarbejdet mellem de unge som et vigtigt led i processen.

Boligsocial indsats

Projektet vil arbejde med lokalsamfundet som ressource, så lokalsamfundet modtager den unge. Med udgangspunkt i at flere af de unge kan bo i samme boligområde, arbejdes der med det område, som de bor og færdes i.

Der organiseres et samarbejde med boligselskaber om at få boliger, og med de lokale interessenter – vicevært m.v.​om støtte i dagligdagen. Foreningen har i dag dels selv et bofællesskab på fem boliger i Nakskov, som bl.a. anvendes som overgangsbolig for unge, som har været anbragt udenfor hjemmet, og dels et formelt samarbejde med Boligselskabet af 1944 i Nakskov og Lejerbos regionskontor for Sydsjælland og Lolland-Falster om boligsocialt arbejde, som kan videreføres i dette projekt.

Kapacitetsopbygning

Denne foregår dels gennem samarbejdet med kommuner og andre interessenter i form af en fælles udvikling af den samlede sociale kapacitet.

Dels gennem udvikling af antallet af frivillige voksenhjælpere (mentorer) og unge.

Dels gennem løbende undervisning og supervision af projektteamet.

Base

Projektet organiseres som et mobilt tilbud, der kan placeres i det lokalområde, hvor de unge bor, eller f.eks. på frivilligcenter eller anden relevant lokalitet, hvis faciliteter kan anvendes af de unge, og som de gennem projektet bliver fortrolige med at anvende.Medarbejderne har kontor på Jernbanegade i Nakskov.

Samarbejde med kommuner

Der udarbejdes en samarbejdsaftale med de to kommuner, som indeholder procedurer for henvisning af unge. Herunder de unges accept af samarbejdet. Aftalen indeholder endvidere etablering af en fælles faglig følgegruppe og specifikke elementer om samarbejde med kommunale enheder, som f.eks. jobcenter, ungdommens uddannelsesvejledning, misbrugscenter og socialpsykiatri.

Projektet vil opbygge et netværk med samarbejdspersoner i de respektive kommunale enheder, så støtten til den enkelte unge kan fremmes og effektiviseres.

Tidsplan:

2011:

Projektplanlægning

Nedsættelse af fælles faglig følgegruppe

Samarbejdsaftaler med kommunerne

Rekruttering af medarbejdere

Træning af medarbejdere i coachmodellen

Tilrettelæggelse af logbogsystem

Oprettelse af mobil projektbase.

Tilrettelæggelse af rekrutteringsstrategi om frivillige voksenhjælpere (mentorer) fra arbejdsmarkedet, foreninger og boligorganisationer.

Udarbejdelse af informationsmateriale til kommunale medarbejdere, samarbejdsparter og til potentielle brugere. Oprettelse af webside (tilknytning til foreningens), og facebookgruppe.

2012:

Projektopstart

Afprøvning af metoder

-​Opsøgende arbejde

-​Coachmodel

-​Læse- og skrivetilbud

-​kontaktpersonordning​

Anvendelse af logbog som måleredskab

Erfaringerne opsamles og drøftes i faglig følgegruppe.

1.8.2012 – 31.5. 2014

Projektet gennemføres på baggrund af erfaringerne fra afprøvningen

Der sker et løbende optag af unge i projektet, når en ung ophører i projektet eller benytter projektets tilbud i mindre omfang.

Der gennemføres et coachingforløb hvert halve år.

Der foretages en intern evaluering hvert halve år sammen med den faglige følegruppe.

Der foretages en årlig resultatopgørelse, som danner baggrund for en justering af næste års forløb.

Uddannelse af frivillige.

1.6.2014-31.5.2015

Projektet implementeres i foreningen, og samarbejdet med kommunerne forankres.

Projektet afsluttes og erfaringerne formidles

Der afholdes en afsluttende konference sammen med kommunerne.​

Organisation

Det overordnede ansvar for projektets udvikling og økonomi ligger hos foreningens direktion.

Projektets faglige ledelse varetages af en af foreningens konsulenter

Projektets optageområde Lolland og Guldborgsund kommuner.

Projektet har sin base i foreningens lokalkontor, Jernbanegade 1, Nakskov.

Mobilt team:

Projektkoordinator – har det daglige ansvar for projektet, vejleder frivillige og timelønnede og arbejder med de unge.

Timelønnede projektmedarbejdere – arbejder med de unge..

Et antal frivillige mentorer

Et antal frivillige unge​

Ekstern faglig konsulentbistand:

Supervision

Træning/uddannelse

Intern evaluering

Formidling.

Central faglig følgegruppe som består af personer med særlige faglige forudsætninger

·​Ole Hammer, tidl. leder af Udrykningsholdet, Den Sociale døgnvagt og udviklingskonsulent på +18 programmet i Københavns kommune

·​Hans Peter Hansen, tidl. Forstander for Ungdomspension og efterværn for unge i Ballerup kommune

·​John M. Nielsen, chefkonsulent i Konsulentkompagniet, mangeårig erfaring indenfor børne- og ungeområdet

·​Mogens Hansen, formand for Den Boligsociale Fond, bl.a. tidligere leder af Ungdomshuset i Nakskov kommune

·​Merete Dobusz, konsulent i Konsulentkompagniet, tidl. forstander

·​Bjørn Christensen, direktør Den Boligsociale Fond, tidl. Souchef i landsforeningen UNGBO.​

Den centrale følgegruppe skal følge projektets faglige niveau og bidrage tilomsætningen af aktiviteterne til resultater og virkninger.

Lokal følgegruppe:

Lokal følgegruppe sammensættes med repræsentanter fra kommuner, boligorganisationer og andre lokale interessenter samt projektkoordinator og -ledelse.

Den lokale styregruppe har ansvaret for samarbejdet mellem parterne og implementeringen af projektets resultater.​

NYHEDER

  • Chatrådgiver

    Chatrådgivningen i UngTilUng-projektet udvikler sig hele tiden. Nu tilbyder Den Boligsociale Fond nu et særligt kursus for de frivillige chatrådgivere.

    Læs hele nyheden
  • mindchange

    Den Boligsociale Fond har fået tilskud af Socialstyrelsen til et fireårigt projekt om udvikling af en landsdækkende frivillig onlinerådgivning.

    Læs hele nyheden
  • Bevar dig vel

    Bevar dig vel henvender sig til mennesker på Lolland med demens eller hukommelsesvanskeligheder og deres pårørende.

    Læs hele nyheden
  • CTU

    CTU – Center for Trivsel og Udvikling Center for trivsel og udvikling for børn og unge fra familier med alkohol- eller stofproblemer på Lolland-Falster

    Læs hele nyheden
  • Nyhedsbreve og årsberetninger

    Se foreningens seneste nyhedsbrev.

    Læs hele nyheden