Udenfor samfundets hovedstrøg
I år er det 20 år siden Den Boligsociale Fond blev stiftet.
Det startede med, at foreningen opførte og drev boligerne, Planetstien for psykisk sårbare, der ikke kunne bo i eget hjem, men som var for raske til at bo på institution.
Boligerne blev opført i Hillerød på en lejet grund, udlejet af Frederiksborg amt.
Formålet var at opføre individuelle boliger, organiseret som i et alment boligselskab, og hvor den professionelle støtte var individuelt udmålt, og hvor der samtidig var frivillige, der fungerede som besøgsvenner. Beboerne havde indflydelse på boligafdelingens drift, præcis som i almene boligselskaber.
Opførelsen og driften af boligerne var en metodisk nyskabelse indenfor psykiatrien og samtidig et varsel om, hvad der var foreningens fremtid: Hele tiden at søge at lave forsøg og udvikle metoder i det sociale arbejde.
Målgruppen for foreningens arbejde var dengang som nu personer, der er udenfor samfundets hovedstrøg.
Skæve boliger for skæve eksistenser.
I 2005, da lovgivningen gav mulighed for det, var det derfor også muligt at opføre fem boliger i Nakskov, indrettet i et gammelt parcelhus på Heesvej – såkaldte ”skæve boliger for skæve eksistenser”. Det er blevet til de eneste boligprojekter foreningen har lavet. Planetstien blev overdraget til Region Hovedstaden ved kommunesammenlægningen, men boligerne på Heesvej stadig er i drift.
Det var omkostningstungt at udarbejde forslag til boligprojekter og bagefter tilbyde dem til kommunerne i konkurrence med almene boligselskaber, der har en lang større volumen. Vi har dog arbejdet sammen med sårbare grupper der har boet alment, både med projekter der forebygger ensomhed og i forhold til undervisning i digitale medier. Boligdelen blev udvidet med indsatser i forhold til børn og unge. Projekterne finansieres af hhv. satspulje, socialministeriet eller socialstyrelsen.
Mange projekter
Og her har der været mange projekter. Specielt indsatser overfor unge, der har været anbragt udenfor hjemmet, men det er også blevet til oprettelse af et korps af voksenvenner og reserve-bedsteforældre.
Foreningen er også blevet opmærksom på ældreområdet. Og her begyndte vi at lave projekter for ældre, der f.eks. havde fået en varig funktionsnedsættelse, og hvor målet var at få dem til at leve med den ændrede situation og stadig bevare en livsgnist.
Sideløbende med disse to hovedindsatsområder udviklede den digitaliserede verden sig. Det betød, at vi er begyndt at lave digital rådgivning og vejledning i projektet UngTilUng. Det er stadig den samme målgruppe, – nemlig unge – vi henvender os til, men med andre midler.
Foreningens startede med at ville udvikle nye metoder. Og noget af det, vi havde gode erfaringer med i metodeudviklingen, var anvendelse af frivillige i arbejdet. Den frivillige involvering blev større og større og vi besluttede derfor også af ændre beskrivelsen af foreningen, så vi i dag betegner os som en frivillig social forening. I dag har vi over 140 frivillige tilknyttet vore forskellige projekter.
Projekterne er offentligt finansieret og anbefalet af samarbejds-kommunerne. I tidens løb er samarbejdet med kommunerne blevet tættere og tættere, så vi i dag har indgået egentlige partnerskaber, hvor realiseringen af projekterne foregår i et gensidigt og ligeværdigt samarbejde.
På vor tyveårsdag står foreningen på disse tre indsatsområder:
Børn og unge: Hvor projekt CTU henvender sig til børn og unge af misbrugsforældre. CTU går ind i sit 5. år og har yderligere 3 år foran sig. CTU er et partnerskab med Guldborgsund og Lolland Kommune.
Ældre: Hvor der er indgået partnerskab med Lolland Kommune og Rådgivnings- og aktivitetscenter for personer med hukommelses-problemer.
Digitalt: UngTilUng, Gråzoneprostitution samt projekter, der udvikler det digitale frivillige arbejde inden for rådgivning.
Og så har vi stadig de mindre projekter som Trekronercafeen, Sommerferie for sociale sårbare, Heesvej, voksenvenner og reservebedsteforældre.
20 år er god alder – foreningen er vokset stor og stærk på kort tid.
Mogens Hansen
Formand