Formål

Formålet er overordnet at tilbyde børn og unge en behandling, som styrker børn og unges evner til at leve med og håndtere de problemer, der er forbundet med at være en del af en familie med rusmiddelproblemer. Formålet er ligeledes at forebygge udviklingen af misbrug hos børn og unge ved at bryde misbrugsmønstre.

Forandringer:

At, unges overgang til voksentilværelsen bliver lettere.

At, familieliv samt arbejds- og uddannelsesmulighederne forbedres.

At, børn og unge rustes til at få styrket de personlige, faglige og sociale kompetencer, så de får mulighed for selv at definere og nå egne mål i tilværelsen.

At, børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer får bedre mulighed for at vide, hvor de kan hente hjælp til at håndtere udfordringerne i familien.

At, 85-100 børn og unge gennemfører et behandlingstilbud i løbet af et år.

At, når børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer henvender sig, får de kontakt indenfor 48 timer

At, der sker færre anbringelser uden for hjemmet pga. familiernes misbrugsproblemer.

At, flere børn fra familier med rusmiddelproblemer opnår en god skolegang og en efterfølgende uddannelse.

At, flere børn og unge får en større robusthed, så antallet der har behov for at modtage psykiatrisk bistand mindskes.

At, færre unge udviser misbrugsadfærd

At, antallet der viderefører et misbrugsmønster, når de stifter familie, reduceres.

At, færre børn og unge udsættes for overgreb

Målgruppen

Projektets samlede målgruppe vil omfatte ca.140 -160 børn mellem 10 og 17 år, og ca. 110-145unge mellem 18 og 25 år.

I målgruppen er projektet opmærksom på:

  • Børn af forældre, som er i misbrugsbehandlingBørn af forældre som ikke modtager behandling
  • Børn som giver følelsesmæssig og praktisk støtte til misbrugende forældre
  • Unge som er flyttet hjemmefra
  • Unge som stadig bor hjemme.
  • Unge som er i gang med at stifte egen familie

Antal forskellige brugere

Projektets målgruppekapacitet vil gradvist blive udviklet i overensstemmelse med behovet. Der forventes en gradvis stigende efterspørgsel fra børn og unge i takt med, at kendskabet og tilliden til tilbuddet øges.

2016:

15- 20 børn mellem 10 og 17 år

10-15 unge mellem 18 og 25 år

2017

30-40 børn mellem 10 og 17 år

20-30 unge mellem 18 og 25 år

2018

45-60 børn mellem 10 og 17 år

40-50 unge mellem 18 og 25 år

2019

45-60 børn mellem 10 og 17 år

40-50 unge mellem 18 og 25 år

Mål på brugerniveau

De brugerrettede mål for børn og unge er, at

  • opnå et styrket selvværd
  • få styrket de personlige og sociale kompetencer
  • opnå forståelse af egen situation, og dermed blive bevidst om egne behov
  • lære at håndtere egne følelser, at udvikle evnen til at tale om følelser
  • få redskaber til at mestre situationen som barn i en familie med rusmiddelproblemer, herunder at lære at søge hjælp,
  • at opnå viden om misbrug, at få færdigheder i at opnå sikkerhed, når misbruget er aktivt
  • opnå større modstandskraft
  • opnå håb om en anden fremtid
  • få gennemført skole- og uddannelsesforløb

Projektets metode

Projektets metoder omfatter to hovedgrupper:

  • Behandlingstilbud
  • Åbne, frivillige tilbud.
  1. Behandlingstilbud: Her får børn og unge viden om misbrugsproblematikken, og styrkes til at håndtere de udfordringer livet med en familie med rusmiddelproblemer indebærer

Behandlingstilbud omfatter:

  • Individuelle tilbud: omfatter børnesamtaler og unge samtaler.
  • Gruppetilbud: er for de yngre børn aldersopdelt, og for de ældre problemopdelt
  • Familiesamtaler

Vi ønsker at anvende en metodevifte, der i sammenhæng med hinanden vil styrke det enkelte barn/unge til at håndtere de situationer og udfordringer, som det giver at vokse op i en familie med misbrug. Metoderne giver barnet/den unge mulighed for at vokse, udvikle sig og trives som andre.

Metoderne bygger på to grundlæggende tilgange til deltagerne i projektet.

En styrkebaseret tilgang (SB), som udspringer fra positiv psykologi, samt en recovery tilgang som grundlæggende betyder, at man kan komme sig selv af svære vanskeligheder, og at man selv kan påvirke sin situation til det bedre. I Danmark er det især inden for psykiatrien begrebet har været anvendt.

Projektets grundlæggende metode er det brede sundhedsbegreb, som overordnet handler om støtte til at skabe de fornødne rammer for, at barnet/unge kan udvikle sig og mestre sit liv, og de udfordringer man står overfor som følge af opvækst i en misbrugsfamilie. Iflg. Antronovsky trives man bedre, og er bedre til at håndtere stressfulde situationer, hvis man oplever sammenhæng i livet.

Det afhænger af at man:

  • Oplever at kunne håndtere sine problemer,
  • Oplever en meningsfuld hverdag
  • Begriber, hvorfor dets liv og hverdag er, som det er.

Metoden er afprøvet med gode resultater på børn af psykisk syge forældre. I stedet for at gøre barnet til problemet, anvendes en positiv psykologi tilgang som fokuserer på, hvad der skal til for, at børn og unge kan komme til at trives på trods af de omstændigheder, de lever i. Der er fokus på hvornår børn og unge trives, og hvad der får børn og unge til at trives. Begreber som, styrker, håb, glæde, leg og kreativitet kommer i spil. SB er en specifik styrkebaseret metode med en anden tilgang til at løse menneskelige problemer på. Den fokuserer på de styrker, en person allerede besidder, og træning af de styrker der yderligere behøves for at løse de udfordringer, som problemerne medfører. Ideen er ikke at ignorere problemer, men i stedet at opkvalificere og understøtte de positive potentialer personen allerede besidder, og som kan føre til gode resultater. Der er evidens for metodens virkning i forhold til børn og unge med misbrugsfamilier i USA. Vi ønsker, at justere og afprøve metoden i en dansk sammenhæng.

Der vægtes et dobbelt blik i indsatsen som styrker, og understøtter barnet og den unges kompetencer og egne løsningsmuligheder, samtidig med at der er fokus på at understøtte barnets løsningsstrategier på de konkrete problemer, som opvæksten i en familie med rusmiddelproblemer giver. Derfor kombineres metoden med en løsningsfokuserende aktivitets- og samtaleform. Herigennem styrkes børn og unges modstandskraft, og selvtillid, stolthed, håb, fællesskab og mestringsstrategier opnås. I den forbindelse kan den kognitive forståelse supplere den styrkebaserede tilgang, når det skønnes hensigtsmæssigt.

Metoden i familiesamtalerne er inspireret af wrap for børn(9) I et samarbejde mellem børn og forældre udarbejdes der fælles planer for, hvad der kan gøres for at opfylde barnets behov og trivsel i perioder med og uden misbrug.

  1. De åbne og frivillige tilbud:

Samværstilbud, hvor børn og unge får et frirum med ligesindede.

De åbne, frivillige tilbud omfatter:

  • Venskabsfamilier og bedste venner
  • Styrkebaserede aktivitetsgrupper for børn
  • Netværksgrupper for unge

Frivilligt arbejde har den værdi, at den ikke er opgaveorienteret, men samværsbaseret. I det omfang det er muligt rekrutteres frivillige, der selv har kendskab til rusmiddelproblematikkerne, og som har fundet en måde at håndtere livet på. Frivilligt arbejde indgår som metode i forhold til børnene, dels som bedste ven/venskabsfamilie, en voksen at snakke med, et sikkert sted at være, indblik i andre normer og værdier, rollefigurer, etc. Der indgår frivilligt arbejde i de åbne grupper, som styrkebaserede aktivitetsgrupper for de yngre børn og netværksgrupper for de større børn. Børn og unge identificerer sig ofte med forældrenes problemer. Omgivelsernes omtale af misbrugsproblematikkerne bidrager til, at børn og unge er bange for, at tale åbent om deres forældres rusmiddelproblem. De er bange for at blive set på som anderledes og for at blive udsat for mobning. Det har derfor en frigørende effekt alene at møde andre børn og unge i samme situation, og opleve at de taler samme sprog. De får mulighed for at forstå hinanden i kraft af fælles erfaringer. Derfor er der mulighed for at deltage i åbne uforpligtende samværsgrupper med ligesindede.

De åbne tilbud fungerer også som rekrutteringsgrundlag. Børn og unge er som oftest meget loyale over for deres forældre, så det kan være vanskeligt for dem, at sige de har behov for et behandlingstilbud. De kan komme i de åbne tilbud og møde ligesindede og få hjælp til at snakke med forældrene om rusmiddelproblematikkerne og børnene/de unges behov i den sammenhæng.

De styrkebaserede aktivitetsgrupper er interessebaseret og legende. Børnene får mulighed for at udfolde deres styrker, og for at være sig selv. Grupperne medvirker til at give selvtillid, sociale kompetencer, uformelle netværk, være en del af et fællesskab, ro i kroppen og mestringsstrategier. De kan være kønsbaseret afhængig af behov og interesser.

Netværksgrupper for de større børn og unge, har som udgangspunkt den funktion at være et relationsdannende fællesskab. Et inkluderende fællesskab, hvor der er plads til forskelligheder og særheder dvs. til, at den enkelte unge kan komme, som de er og rummes i fællesskabet. Det giver tilhørsforhold, ligeværd, samvær, inspiration til mestringsstrategier og konkrete udfordringer

Dokumentation

Dokumentation af de gennemførte aktiviteter sker i form af en it-baseret logbog, som registrerer antal aktiviteter, indhold og antal deltagere, samt det enkelt barns og unges behandlingsforløb.

Til måling af effekten anvendes WHOs trivselstest som målingsredskab. Den anvendes inden og efter et behandlingsforløb.

Til de yngre børn overvejs brug af smileys som spørgeform.

Aktiviteter og tidsplan

Fælles opsporings- og rekrutteringsstrategi

Social medier anvendes (Instagram, Arto og Face Book) samt projektets hjemmeside.

  • Reklamer i lokale medier, transportformer m.v
  • Materiale til skoler og SSP (folkeskoler og ungdomsuddannelser), som kan brugs til identifikation af problemer.
  • Opsøgende arbejde. Medarbejdere kommer på skolen i bestemte tidsrum, hvor børn og unge kan henvende sig.
  • Opsøgende arbejde i forhold til særlige klasser for børn med vanskeligheder
  • Samarbejde med kommunens opsøgende medarbejdere (SKP, SSP m.v.)
  • Samarbejde med anbringelsessteder, hvor Lolland og Guldborgsund kommuner har anbragt børn og unge.

Kontakten til børn og unge sker gennem to indgange til projektets tilbud.

  1. Henvisninger fra kommunen (Børn og Unge, skoler, jobcenteret, social og psykiatri og alkohol- og stofrådgivningen) om børn og unge, som i forvejen er kendte i kommunen, og som skønnes at have behov for tilbuddet. Henvisninger er godkendt af forældrene for

børn under 18 år.

Vores erfaringer siger, at den personlige kontakt mellem den unge og projektet er det, som sikrer den mest relevante og bæredygtige tilknytning og kontakt mellem ung og tilbud. Erfaringsmæssigt vil det være hensigtsmæssigt at bygge på endialogbaseret overlevering, således at de unge præsenteres for projektet i en ”håndholdt” form.

  1. Gennem den fælles opsporings- og rekrutteringsstrategi tilbydes en kontakt, som omfatter deltagelse i aktivitetsgrupper på kontakt- og aktivitetsstedet, hvor der også er muligheder for voksenkontakt.

I denne periode arbejdes sideløbende med at få kontakt med forældrene om barnets situation. Såfremt kontakten fører til et behandlingstilbud for børnene, skal dette godkendes af forældrene. På grund af børn og unges bekymring for familien og beskyttelse af familiens rusmiddelproblem

vil en anonym kontakt og modtagelse være en forudsætning for at få kontakt med de børn og unge, som ikke er kendte af kommunen i forvejen. Onlinekontakten er en væsentlig kommunikationsform for at opnå kontakt med børn og unge. Onlinehenvendelser besvares indenfor 48 timer. Ønske om samtale imødekommes indenfor 8 dage. En hurtig henvendelse har afgørende betydning for, at få en god kontakt og dermed mulighed for relevant behandling.

Indsatsformer:

Alle indsatsformer lokaliseres i Nakskov, Maribo og Nykøbing, så de to kommuner dækkes geografisk. Indsatserne placeres tidsmæssigt og omfangsmæssigt, så de tilpasses børn og unges skolegang, uddannelse og familieliv.

Åbne tilbud

Styrkebaserede aktivitetsgrupper i form af et socialt kontakt- og aktivitetssted for 10-17 årige, hvor der er plads til forskelligheder og særheder dvs. til, at det enkelte barn/ung kan komme, som de er og rummes i fællesskabet. Her kan de komme, få kontakt med tilbuddet og få mulighed for at snakke med en voksen og andre børn og unge med lignende erfaringer. Det er et styret sted, hvor kontaktmuligheder, suppleres med aktiviteter og undervisning som sport, film, samvær, dans, afslapning, bevægelser, åndedrætsøvelser, som fører til ro i tilværelsen,

selvtillid og personlig styrke. Der tilknyttes frivillige medarbejder med egen baggrund (peers). Det åbne tilbud styres af behandler med erfaring fra området.

Netværksgrupper for unge mellem 18 og 25 år, som vægter et relations dannende fællesskab, baseret på en ung til ung tilgang, hvor det uformelle netværk styrker de sociale kompetencer og personlig selvtillid.

Behandlingstilbud omfatter:

Forsamtaler, hvor behandleren vurderer, hvilket behov barnet/den unge har mht behandlingsforløb.

Der gennemføres samtaler med forældre/familie inden behandlingsforløbets start for børn mellem 10 og 17 år.

Gruppeforløb over 8-12 uger med 6- 8 deltagere. Grupperne er alders-, køns- og behovsbestemte. 2-3 års forskel i gruppen 10-17 år.

Hvert forløb varer 1½-2 timer afhængigt af gruppens sammensætning mht alder. I gruppeforløbene er der fokus på det tabubelagte ved at være barn i en misbrugsfamilie, på manglende selvværd, skam og skyld, manglende omsorg og den konstante alarmberedskab barnet befinder sig i, samt den vrede som barnet også har i forhold til sin familie.

Indholdet tilrettelægges efter gruppen sammensætning, så samtalerne suppleres med aktiviteter og undervisning, samt sport, film, samvær, dans, afslapning, bevægelser og åndedrætsøvelser.

Gruppeforløbene fører til en bedre forståelse af egen situation, bedre handlemuligheder i forhold til familien, håb om forandringer, styrket modstandskraft, kendskab til tegn på misbrugsadfærd, få en aftabuiseret holdning til familien, opnå ro i tilværelsen, og opnå bedre mestringsstrategier, som kan anvendes i skole- eller uddannelsesforløb.

Grupperne styres af behandlere med erfaring med samtalegrupper med børn.

Individuelle forløb tilbydes børn, som har vanskeligheder, f.eks. overgreb, som ikke kan italesættes i grupper.

Individuelle forløb tilbydes børn og unge indtil gruppeforløb kan startes op.

Individuelle forløb tilbydes unge mellem 18 og 25 år, som har behov for samtaleformen.

Forløbene er styrke- og løsningsfokuserede og varetages af behandlere med erfaring med metoden.

Alle børn og familier får tilbud om samtale efter behandlingsforløbet afslutning.

Familiesamtaler er et tilbud til børn og familier om samtaler sideløbende med behandlingsforløbet. Familiesamtalerne skal fokusere på, hvordan familien lever i ædru perioder, og hvordan der kan handles, når der er tilbagefald. I samarbejde med forældre og børn kan der udarbejdes velværeplaner om dages forløb, og kriseplaner for børnene på dage, hvor misbruget slår i gennem. Familiesamtalerne kan medvirke til at skabe mere åbne relationer mellem børn og forældre, bryde tabuer i hjemmet og dermed sikre et øget velvære og en større tryghed i familien som helhed.

Målgruppen børn mellem 10 og 17 år, som er hjemmeboende.

Forlængelse. Der er mulighed for at få forlænget både et individuelt og et gruppeforløb. Ligesom det enkelte barn/unge kan indgå i en ny gruppe.

Opfølgning. Der sker en individuel opfølgning efter 3 mdr. og 6 mdr. og derefter hvert halve år. For børn som har kontakt med venskabsfamilier sker opfølgning, efter det første år, en gang om året.

De frivillige åbne tilbud kan løbende anvendes af børn og unge, som har gennemgået et behandlingsforløb.

Frivillige tilbud

Venskabsfamilier/voksne bedste venner, hvor barnet oplever en tryghed, som kan være med til at stabilisere tilværelsen.

Endvidere kan barnet få kendskab til, at en familie kan fungere på en anden måde end de kender fra egen familie. Venskabsfamilien får funktion som rollemodel, og medvirker dermed til sikre stabile sociale relationer. Herigennem bliver barnet set og hørt som barn. Trygge voksenpersoner er med til at skabe sikkerhed og velvære for barnet. Familien eller bedste vennen har kontakt med barnet mindst en gang on måneden, og står til rådighed, når der opstår akutte problemer som følge af misbrug i familie

Der organiseres et matchforløb mellem familie og barn, som følges op efter 3 mdr. og 6 mdr. det første år.

Målgruppen er børn mellem 10 og 15 år

Kapacitet på 10-15 familier forventes rekrutteret til opgaven.

Onlinerådgivning

Projektets hjemmeside udformes så den kan anvendes af børn og unge til at sikre en hurtig kontakt med projektet.

Hjemmesiden indebærer mulighed for at få svar på spørgsmål af rådgiver eller af andre børn og unge. Sidste i form af en chatfunktion.

Frivillige med egen baggrund som barn af en familie med rusmiddelproblematikker, har en gennemgående rolle på platformen som rådgivere, chatter og bidragyder med egne erfaringer. Der tilknyttes en onlinerådgiver, som styrer og redigerer platformen.

 

Tidsplan

2016:

15.3.-31.7.

Projektforberedelse

Rekruttering af psykolog og frivilligkoordinator.

Organisering af arbejdet

Udvikling af behandlingstilbud og frivillige tilbud

Forberedelse af platform

Samarbejdsform med kommuner

Udarbejdelse af fælles opsporings- og rekrutteringsstrategi

Rekruttering af frivillige

1.8.16-31.3.17.

Oprettelse af platform som kommunikations- og kontaktredskab.

Fælles opsporings- og rekrutteringsaktivitet

Markedsføring af tilbuddet

Ansættelse af behandler

Kontakt med 25-35 børn og unge

Opstart af et styrkende aktivitetsgrupper/netværksgrupper i enten Nakskov, Maribo ellerNykøbing.

Udbud af behandlingstilbud

Rekruttering af venskabsfamilier/bedste venner

25-35 forsamtaler

Iværksættelse af 5 individuelle forløb for unge og 10-15 forløb for børn, og tre gruppeforløb i Nakskov, Maribo eller Nykøbing.

Iværksættelse af tre familiesamtaleforløb.

Matchning af tre venskabsfamilierelationer

Erfaringsopsamling og justering af projektets metoder

Seminar om projektet

2017:

1.4.17-31.3.18.

Fælles opsporings- og rekrutteringsaktivitet

Markedsføring af tilbud

Rekruttering af frivillige

Kontakt med 70-90 børn og unge

Ansættelse af behandlere

Iværksættelse og videreudvikling af styrkende aktivitetsgrupper og netværksgrupper i to byer.

70 forsamtaler

Iværksættelse af 45 individuelle behandlingsforløb og fem samtalegrupper i Nakskov, Maribo eller Nykøbing

Iværksættelse af fem familiesamtaleforløb

Matchning af fem venskabsfamilierelationer

Opkvalificeringsforløb for medarbejdere

Opsamling af erfaringer og justeringer af projektet

Seminar om projektet

2018

1.4.18-31.3.19

Fælles opsporings- og rekrutteringsaktivitet

Markedsføring af tilbud

Rekruttering af frivillige

Iværksættelse og videreudvikling af projektet i alle tre byer.

Kontakt med 85-110 børn og unge

Ansættelse af behandlere

85 forsamtaler

Iværksættelse af 60 individuelle behandlingsforløb og 10 samtalegrupper i Nakskov, Maribo og Nykøbing

Iværksættelse af otte familiesamtaleforløb

Matchning af otte venskabsfamilierelationer

Opsamling af erfaringer og justeringer af projektet

Seminar om projektet

2019

1.4.19-31.3.20.

Fælles opsporings- og rekrutteringsaktivitet

Markedsføring af tilbud

Rekruttering af frivillige

Stabilisering af projektet

Kontakt med 85-110 børn og unge

85 forsamtaler

Iværksættelse af 60 individuelle behandlingsforløb og 10 samtalegrupper i Nakskov, Maribo og Nykøbing

Iværksættelse af 10 familiesamtaleforløb

Matchning af fem venskabsfamilierelationer

Opsamling af erfaringer og justeringer af projektet

Afsluttende seminar om projektet

Sikring af projektets videreførelse

Organisation og ledelse

Samarbejde

Den Boligsociale Fond har indgået samarbejdsaftaler med Lolland og Guldborgsund kommuner om henvisning af børn og unge til tilbuddet og om at videreudvikle tilbudene i et samarbejde.

Aftalen omfatter opgavefordeling og samarbejde baseret på principperne om samskabelse i form af en dialogbaseret proces, hvor man sammen definerer problem og handling, udbreder initiativet, har deltagelsesret og sikrer en proces baseret på åbenhed og risikovillighed.

Der nedsættes en lokal følgegruppe i hver kommune med nøglepersoner fra de relevante kommunale indsatsområder og medarbejdere fra Den Boligsociale Fond.

Kommunerne indgår i projektet med relevante medarbejderressourcer fra nøglepersoner og ledelse.

Følgegruppen mødes mindst hvert halve år.

Der organiseres en erfaringsudvekslingsfunktion på tværs af kommunerne, bl.a. i form af et årligt seminar.

Samarbejdets nøglepersoner omfatter børne- og ungesektorerne, jobcenteret, støtte- og kontaktpersoner, SKP medarbejdere, alkoholrådgivningen og rådgivning for stofmisbrug samt skoler og ungdomsuddannelserne. Herigennem sikres adgang til den relevante faglige hjælp fra kommunen.

I kommunalt regi udvælges et antal ambassadører for projektet, som sikrer, at der er en kommunal opmærksomhed og interesse for projektet.

Ambassadørerne klædes på til opgaven med viden m.m. omkring projektets omfang, indhold, muligheder m.m., og der afholdes løbende gensidige infodage, så al relevant viden hele tiden sikres at være i spil.

Ambassadørens rolle er,

  • at være forbindelsesled mellem relevante kommunale enheder og projektet/foreningen
  • at skabe opmærksomhed om projektet i de kommunale enheder og sikre den gensidige nødvendige information
  • sikre en kontaktflade mellem de unge og projektet.

Der indgås aftale om procedurer for underretning om børn, som har behov for mere omfattende hjælp.

Konsulentkompagniet indgår i samarbejdet mht. metodeudvikling, herunder supervision og udvikling af IT-aktiviteter (hjemmeside, sociale medier m.v.) samt erfaringsopsamling.

Ledelse

Projektet ledes af Den Boligsociale Fond projektchef. Projektchefen har det faglige og personalemæssige ansvar for projektet.

Medarbejdere

Projektet organiseres som et fælles center for børn og unge med en behandlingsfaglig ansvarlig psykolog, som også indgår i behandlerteamet og en frivillig koordinator, som har ansvaret for rekruttering og opsporing, åbne tilbud og frivilligt arbejde.

Centerfunktionen omfatter rekruttering og opsparing, onlinerådgivning, rekruttering og organisering af frivilligt arbejde, samarbejde med kommuner om underretning, henvisning og opfølgning samt formidling.

Centeret organiseres med tre behandlingsfunktioner i henholdsvis Nakskov, Maribo og Nykøbing. Maribo dækker østlige-Lolland og vestlige Guldborgsund.

Der ansættes behandlere med en relevant faglig baggrund og erfaring med samtaler med børn og med rusmiddelproblematikkerne. I nødvendigt omfang

relevante faglige opkvalificering.

I tilknytning til behandlingsfunktionen organiseres at åbent socialt, kontakt- og aktivitetstilbud i form af styrkebaserede aktivitetsgrupper til børn og unge mellem 10 og 17 år, og netværksgrupper til unge mellem 18 og 25 år, hvor der tilknyttes frivillige medarbejdere, herunder frivillige med egen erfaring indenfor området som baggrund. som suplement til den professionelle indsats.

Medarbejderantallet udvides i takt med udvidelsen af kapaciteten i projektperiodens løb. Udvidelsen forudsætter at kapaciteten udvikles som planlagt.

Videreførelse af projektet

Projektet videreføres som samarbejdsprojekt mellem Den Boligsociale Fond og Lolland samt Guldborgsund kommuner.

Projektet forventes finansieret via de 4-årlige varige puljer.

NYHEDER

  • Chatrådgiver

    Chatrådgivningen i UngTilUng-projektet udvikler sig hele tiden. Nu tilbyder Den Boligsociale Fond nu et særligt kursus for de frivillige chatrådgivere.

    Læs hele nyheden
  • mindchange

    Den Boligsociale Fond har fået tilskud af Socialstyrelsen til et fireårigt projekt om udvikling af en landsdækkende frivillig onlinerådgivning.

    Læs hele nyheden
  • Bevar dig vel

    Bevar dig vel henvender sig til mennesker på Lolland med demens eller hukommelsesvanskeligheder og deres pårørende.

    Læs hele nyheden
  • CTU

    CTU – Center for Trivsel og Udvikling Center for trivsel og udvikling for børn og unge fra familier med alkohol- eller stofproblemer på Lolland-Falster

    Læs hele nyheden
  • Nyhedsbreve og årsberetninger

    Se foreningens seneste nyhedsbrev.

    Læs hele nyheden